Vi er altid interesserede i at høre fra dygtige speditører.
Derfor behøver du ikke vente på, at vi slår præcis den rigtige stilling op. Har du erfaring med spedition og er nysgerrig på mulighederne hos ALPI i Herning, vil vi gerne høre fra dig.
Måske har vi den rigtige mulighed nu. Måske opstår den lidt længere fremme. Det vigtigste er, at vi får mulighed for at lære hinanden at kende.
God spedition handler også om god forretning
Hos ALPI handler spedition om mere end at få transporten fra A til B.
Du skal forstå kundens forretning, opbygge stærke og langsigtede relationer og bruge din faglighed og dit købmandskab til at finde de løsninger, der skaber værdi for kunden.
Hos os får du ansvar og plads til at handle. Vi forventer, at du er tæt på dine kunder, ser muligheder og finder løsninger – også når opgaven ikke følger standarden. Du kommunikerer klart, følger op og gør dig umage med både relationen og forretningen.
Stærke fællesskaber skaber stærke resultater
Selvom du har ansvar for dine egne kunder og opgaver, lykkes du ikke alene.
Hos ALPI tror vi på, at stærke fællesskaber skaber stærke resultater. Vi deler vores viden, bruger hinandens styrker og hjælper hinanden med at finde de gode løsninger.
For os hænger det kommercielle og det kollegiale tæt sammen. Når vi spiller hinanden gode og samarbejder på tværs, bliver vi også bedre i stand til at skabe værdi for vores kunder og udvikle forretningen.
Derfor leder vi efter speditører, der vil tage ansvar og have indflydelse – og som samtidig har lyst til at bidrage til det arbejdsfællesskab, de selv bliver en del af.
Hvem er du?
Du er uddannet speditør og har erfaring fra branchen. Måske arbejder du med vejtransport, søfragt eller en anden speditørfaglig baggrund, som kunne være interessant for os.
Vi forestiller os, at du:
Det vigtigste for os er kombinationen af din faglighed, din kommercielle forståelse og den måde, du indgår i relationer med både kunder og kolleger.
Hvad får du hos ALPI?
Hos ALPI får du ansvar for dit arbejde og indflydelse på, hvordan du løser det. Vi tror på faglighed og godt købmandskab – og på at give mennesker plads til at udvikle sig og gøre en forskel.
Du bliver en del af en international transport- og logistikvirksomhed og samtidig af et stærkt lokalt arbejdsfællesskab i Herning. Her er der kort vej fra idé til handling, og vi lægger vægt på ordentlighed, nærvær og engagement – både i måden vi driver forretning på, og i måden vi er kolleger på.
Vi har en flad organisationsstruktur og en uhøjtidelig omgangstone, og du får pension, sundhedsforsikring og attraktive personalegoder.
Nysgerrig på ALPI?
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning.
Send os dit CV og gerne et par linjer om, hvad du arbejder med i dag, og hvad der kunne få dig til at overveje dit næste job.
Vi kan ikke love, at vi har den rette mulighed lige nu. Men hvis din profil og ALPI kunne være et godt match, vil vi meget gerne lære dig at kende.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne hos ALPI Herning, er du velkommen til at kontakte HR Manager Birgitte Elbrønd Dalager på tlf. 7730 3906.