Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN

Administrativ medarbejder til ALPIs Tysklandsteam i Herning

Om stillingen

Ønsker du en central administrativ rolle i håndteringen af ALPIs stykgods til og fra Tyskland, hvor du er med til at sikre høj kvalitet, struktur og god kundeservice i hverdagen? Trives du i en rolle med mange kontaktflader, hvor koordinering, overblik, struktur og rettidig opfølgning er afgørende? Så er denne stilling hos ALPI måske noget for dig.

Vi søger en administrativ medarbejder, der kan understøtte den daglige drift i vores Tysklandsteam og bidrage til en effektiv håndtering af administrative opgaver, kundekontakt og opfølgning på transporter.


Om os

Du bliver en del af et stærkt team i Herning med engagerede kolleger, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd. I hverdagen arbejder vi tæt sammen for at sikre den bedste service til vores kunder og samarbejdspartnere, og du får en vigtig rolle i at skabe struktur og fremdrift i afdelingens opgaver. Du vil få en bred berøringsflade både internt i organisationen og eksternt i kontakten med kunder og samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.


Dine opgaver

  • sikre optimal afvikling af afdelingens og kundernes transporter med høj kundetilfredshed
  • opbygge værdiskabende og tillidsfulde relationer til kunder og samarbejdspartnere i Danmark og udlandet
  • oprettelse samt vedligehold af bookinger
  • følge op på og koordinere afhentnings- og leveringstider i Danmark og udlandet samt advisere kunder
  • afregne og bogføre bilag.


Vi søger dig, som

  • har minimum 2 års erfaring med administrative opgaver i en transportvirksomhed eller en større logistikafdeling
  • arbejder struktureret og har gode evner til at planlægge og koordinere
  • kan håndtere en hektisk hverdag med mange bolde i luften
  • trives med kundekontakt og samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • har et højt serviceniveau og følger opgaverne til dørs
  • taler og skriver engelsk – kendskab til tysk er en fordel men ikke et krav
  • har flair for IT og administrative systemer.


Vi tilbyder dig

  • en alsidig hverdag med ansvar og mange kontaktflader
  • et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
  • mulighed for faglig udvikling og sparring i et erfarent team
  • en uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje og attraktive personalegoder.


Vil du vide mere

Kontakt Afdelingsleder Jesper Hedegaard Hansen på tlf. 21 66 39 51

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om ALPI

ALPI er en global transport- og logistikvirksomhed med stærke værdier. Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for distribution, kurér, lagerhotel og pick-pack – både nationalt og internationalt – og er en del af ALPI Group med kontorer i 77 lande. I Danmark har vi 300 engagerede medarbejdere fordelt på seks lokationer, hvor fællesskab, ordentlighed, nærvær og engagement er omdrejningspunktet i hverdagen.

Hos ALPI skaber vi rammerne for, at mennesker kan udvikle sig – professionelt og personligt. Vores livsfasepolitik sikrer, at ALPI er en arbejdsplads, hvor der er plads til mennesker gennem alle livets faser.

Vi tror på, at stærke fællesskaber skaber stærke resultater. Hos ALPI bidrager du til arbejdsfællesskabet – og får indflydelse, ansvar og et meningsfuldt arbejdsliv.