Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN

Klar til næste flyafgang? Bliv Freight Forwarder AIR hos ALPI i Herning

Om stillingen

Vil du arbejde med luftfragt i et mindre team, hvor samarbejde, videndeling og kundekontakt er en naturlig del af hverdagen? Du bliver en del af vores velfungerende luftteam med seks dygtige og dedikerede kollegaer, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.

Vores kultur er præget af åbenhed, dynamik og en uformel tone. Fællesskab og faglig sparring går hånd i hånd og der er plads til både grin og udvikling. Vi tror på, at succes skabes gennem vilje, ansvar og et stærkt samarbejde.

Om stillingen
I stillingen får du ansvar for dine egne forsendelser med luftfragt og har det operationelle ansvar fra booking til fakturering. Du finder de bedste luftfragtløsninger til vores kunder, træffer selvstændige beslutninger og arbejder ud fra et økonomisk mindset. Du er i tæt dialog både internt i organisationen og eksternt med kunder og agenter og sikrer en høj og professionel kundeservice gennem hele forløbet.


Vi søger dig, som

  • er uddannet speditør og gerne har 1–2 års erfaring – nyuddannede opfordres også til at søge
  • arbejder struktureret og tager ansvar i hverdagen
  • er kunde- og serviceorienteret og motiveres af at finde de bedste løsninger
  • er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt inden for luftfragt
  • er en holdspiller, der bidrager positivt til teamet
  • behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • har en naturlig sans for købmandskab.

Vi tilbyder dig:

  • fuldtidsstilling på 37 timer
  • en hverdag med frihed under ansvar og et stærkt kollegaskab
  • gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og kvalitet
  • en uformel tone og korte beslutningsveje
  • en konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning og sundhedssikring samt attraktive personalegoder.

Vil du vide mere?
Kontakt Airfreight Manager, Niels Myrup på tlf. 2012 0966

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt - vi indkalder løbende til samtaler

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt, men vi er fleksible med opstartsdato

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om ALPI

ALPI er en global transport- og logistikvirksomhed med stærke værdier. Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for distribution, kurér, lagerhotel og pick-pack – både nationalt og internationalt – og er en del af ALPI Group med kontorer i 77 lande. I Danmark har vi 300 engagerede medarbejdere fordelt på seks lokationer, hvor fællesskab, ordentlighed, nærvær og engagement er omdrejningspunktet i hverdagen.

Hos ALPI skaber vi rammerne for, at mennesker kan udvikle sig – professionelt og personligt. Vores livsfasepolitik sikrer, at ALPI er en arbejdsplads, hvor der er plads til mennesker gennem alle livets faser.

Vi tror på, at stærke fællesskaber skaber stærke resultater. Hos ALPI bidrager du til arbejdsfællesskabet - og får indflydelse, ansvar og et meningsfuldt arbejdsliv.