Hvor der er vilje, er der en vej
DK EN

Freight Forwarder til Sydeuropa hos ALPI Herning

Om stillingen

Vi har travlt i vores Sydeuropa afdeling, så er du en speditør, der har fokus på, at kunden skal være i centrum, og har du lyst til nye udfordringer i en spændende og international virksomhed, så er du måske vores nye kollega.

Vi mangler en speditør til vores Sydeuropæiske trafikker Spanien/ Portugal/ Frankrig, som i dag består af et godt team af erfarne og engagerede kolleger. Du vil få en bred kontaktflade på tværs af organisationen, men også til kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.

Hos ALPI bliver du en del af en global virksomhed med ALPI-kontorer i 81 lande, og i Danmark har vi 5 ALPI-kontorer. Vi er en værdibaseret virksomhed, der har fokus på at skabe en god forretning – men med omtanke. Vi vil gerne både som virksomhed og medarbejdere gøre os umage og gøre en forskel, og vi opererer ud fra et stærkt værdisæt, som er styrende for vores tilgang til både kunder og kolleger.

Vi tilbyder dig
et selvstændigt og afvekslende job i et godt arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur. Der er en uhøjtidelig tone, højt til loftet, og vi har stort fokus på indflydelse og ansvarlighed. Du tilbydes en lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring samt attraktive personalegoder.

Vi søger en ny kollega
der er uddannet speditør og har erfaring med bildisponering. Har du erfaring med spedition til/fra Sydeuropa, så er det en fordel men ikke et krav. Du er serviceminded, finder de bedste løsninger til vores kunder og tager ansvar for at løse alle opgaver i transportforløbet. Du besidder godt købmandskab, har ordenssans og dine engelskkundskaber er gode i både skrift og tale. Et godt overblik, gode samarbejdsevner og et godt humør vægter vi også højt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steffen Johansen på tlf. 2926 8022.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler